om os

FERIECENTER BORNHOLM & Badehotel Bornholm

Vi er et lille privat feriecenter og badehotel, placeret på en af Bornholms absolut bedste udsigtsgrunde i klippefyldt terræn med fredsskov bag os og med 2 kilder på grunden.. De fantastiske udsigter og stejle skråninger umuliggør  desværre adgang for handicappede, som benytter kørestol, men give nogle skønne synsindtryk for alle besøgende.  Feriecenterets opgaver udføres af lokale bornholmere, der går seriøst ind for Deres opgave. Vores sted har de seneste år gennemgået en omfattende renovering så det i dag fremstår flot og indbydende. Renoveringen pågår stadig, men vil ikke påvirke Deres eventuelle ophold, da vi minimer det i udlejningsperioden.

Centeret er placeret i læ mellem fjeld og skov i dal-lignende terræn højt hævet med udsigt over havet tæt på havnebyen Allinge, der med sine krogede gader, gode restauranter, velassorterede butikker er et besøg værd. Stedet er en 20.000 m2 stor naturgrund uden gennemgående trafik ved den smukke Storedal. Stedet er meget familie- og børnevenligt. Sandkås badestrande, der ligger blot 300 m fra os. Der er store græsplæner for boldspil, hoppepude, legeplads. På centeret er der udendørs swimmingpool. Centeret råder over flere typer lejligheder med plads op til 8 personer, alle med bad og toilet.

Vores logo tager udgangspunkt i Allinge-området og Bornholms rige historiske arv. Der er især lagt vægt på tre symboler i logoet, som er tegnet i en minimalistisk grafisk stil, inspireret af fortidens helleristninger, som bl.a. er fundet flere steder på Bornholm. Runetegnet med den stigende sol hænger over havet, imens solens runde form også kan tydes som en ø i havet. Med denne symbolik, indkapsler logoet alene Bornholms velkendte kaldenavn ‘Solskinsøen’.

Velkommen til Feriecenter Bornholm og Badehotel Bornholm!